KØLSTRUP: Philippe på godt to år er slet ikke enig med musikanmelderne.
Klassiske musikkritikere verden over er svømmet over i begejstring ved at
opleve cellosolisten Michaela Fukacovás varme toner og eminente teknik, og
de ser frem til nye koncerter med den tjekkiske musiker, der siden 1993
har været bosat i Kølstrup.
Men lille Philippe er betænkelig ved situationen, såsnart hun blot linder
på låget til cellokassen. Tårerne presser sig på, og inden moderen
overhovedet har rørt ved instrumentet fastslår han på tjekkisk: Det er nok!
Tvillingebroderen Alexander tager situationen med stoisk alvor, men begge
to ved af erfaring, at intense øveperioder bygger op til, at moderen
rejser bort for at optræde med sit instrument.
- Det er en overgang, vi skal igennem, men jeg prøver at planlægge
rejserne, så jeg højst er borte et par dage ad gangen. Jeg koncentrerer
mig mest om den europæiske musikscene. Det passer også meget godt med, at
jeg ikke kan fordrage at flyve. Jeg vil meget hellere tage nattoget, siger
Michaela Fukacová.

Det behøver hun dog ikke i forbindelse med sin næste opgave, hvor hun
sammen med et kammerensemble fra Odense Symfonikorkester giver koncert i
Kerteminde Sognekirke på tirsdag. Koncerten danner afslutning på
festlighederne i forbindelse med byens 650 års jubilæum, og Michaela
Fukacová er solist i et værk af Francois Couperin samt i Haydns
Cellokoncert i C-dur.
Det er kun anden gang, hun optræder i hjemkommunen. Forud ligger en
koncert i Johannes Larsen Museet, men ellers er det i høj grad udlandet,
der har kaldt på Michaela Fukacová, siden hun afsluttede sine studier i
solistklassen hos professor Erling Bløndal Bengtsson på Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium.

- Den ideelle solisttilværelse for mig nu er en stor koncert i udlandet om
måneden. Gennemsnitligt er det vel også sådan, virkeligheden ser ud, men
det forhindrer ikke at opgaverne har det med at klumpe sig sammen, så der
bliver flere i den samme måned.

Men Michaela Fukacová afviser energisk at rollen som tvillingemoder er en
hæmsko for hendes musikalske karriere. Allerede tre måneder efter fødslen
var hun aktiv som solist på en turne i Europa. Det kunne lade sig gøre,
fordi hendes mand, Philippe Muriset, der spiller cello i Odense
Symfoniorkester, tog orlov og fulgte med, og amningen blev passet i
pauserne mellem prøver.

- I virkeligheden har børnene haft en enorm positiv betydning også for mit
spil. I hvert fald kan musikere, der har kendt mig længe, høre at der et
kommet nye dimensioner ind i fortolkningerne.

Det kan husbonden Philippe Muriset bekræfte, og han har også en forklaring
på fænomenet.
-  Faktisk er det slet ikke nogen usædvanlig udvikling. Michaelas spil er
simpelthen blevet friere af, at hendes tilværelse har ændret sig, så hun
ikke længere udelukkende kan fokusere på karrieren.